Thurøbund havn

generous i det fynske øhav

Udgivet den 19. november 2021

Thurøbund havn – et nyt generous projekt i samarbejde med NPV A/S

generous development har indgået samarbejde med NPV om at udvikle eksklusive boliger i Thurøbund havn. Generous er udvikler og byggestyrer på projektet som sker i et samarbejde med NPV som bygherre. Projektet tegnes af VLA arkitekter og Cowi står for ingeniørdelen. Det forventes, at CG Jensen bliver totalentreprenør.

Thurøbund havn ligger på den naturskønne ø Thurø. Svendborg ligger ca. 4 km fra Thurøbund, og man har derfor både landskabet, havet og byen indenfor rækkevidde. På Thurø handler det om naturen og havet og man er thuriner, når man bor på Thurø.

Boligerne bliver placeret direkte på havnekanten, og de kommende beboere kan følge med i naturens gang fra første parket. Udsigten og lyden fra havet vil være nærværende til alle tider, og der er gode muligheder både for det aktive liv og et sted til fordybelse. Mest af alt bliver boligerne en del af et eksisterende miljø med naturen og havet som omdrejningspunkt, hvor man selv bestemmer farten.

Thurøbund

Søagerhusene
D. 27. oktober 2021 vedtog Egedal kommunes byråd den endelige ’Lokalplan 64’ vedrørende Søagerskolen og det nye boligkvarter i Smørum. Det har været et rigtig godt samarbejde hele vejen med både rådgivere, naboer og Egedal Kommune. Vi har derfor nu en lokalplan der afspejler den gode dialog, som er en bærende del af den måde, som vi arbejder på i generous.
For 1,5 år siden vandt vi opgaven, og vi har i tiden indtil nu arbejdet på at lave en lokalplan, som vil danne gode rammer for det nye boligområde. I udviklingen af den nye lokalplan har vi lyttet til både bekymringer og gode forslag, der er kommet til os fra naboerne. Med udgangspunkt i beskrivelsen af det projekt som Egedal Kommune drømte om og naboernes mange gode input, har vi gennembearbejdet vores forslag, så projektet i videst muligt omfang viser hensyn til naboerne og det eksisterende lokalområde. På samme tid ønsker vi som bygherre, at projektet understøtter vores mål om at skabe et varieret boligområde med blandede ejerformer og boligtyper, der afspejler alle livets faser. Det synes vi, at lokalplan 64 viser. Næste step er, at grunden skal udbydes til salg frem til foråret 2022.

Søagerhusene – typologi

Uimodståelig bæredygtighed

Årets tema på Building Green var ’Alt er forbundet’. Udover at se mange nye materialer og måder at optimere byggeriet på, så var der mange gode oplæg og inspirerende debatter. Vi hørte ord som æstetik, uimodståelighed, fælles bevægelse og holistisk fremtid. Det var meget inspirerende at høre flere tale om behovet for både æstetisk og uimodståelig bæredygtighed, som er nogle af de værdier, der skaber fundamentet i generous development.

Den æstetiske bæredygtighed handler jo grundlæggende om at bygge og udvikle med brugerne for øje. Derved bliver bygningerne brugt, vedligeholdt og elsket, så de består i mange år. På samme tid vil byen blive bæredygtig, fordi bygningerne slår rødder og bliver en del af en identitetsskabende fortælling om netop dette kvarter eller denne by. Man kunne sige, at en bygnings levetid afhænger af ’væredygtigheden’… generous går ind for væredygtighed med udgangspunkt i uimodståelig bæredygtighed!

Green Building Council

”Vi designer og bygger med kærlighed”

I 2021 blev generous medlem af Green Building Council Denmark. Vi er stolte af at blive en del af en organisation, der aktivt arbejder for at nedbringe den miljømæssige påvirkning, som vi som branche står for. Vi glæder os til at indgå i organisationen og understøtte udbredelsen af den danske DGNB-certificeringsordning sammen med alle medlemmerne af GBC.

I generous development ønsker vi at designe og bygge med kærlighed.  Det står vi på mål for blandt andet ved at skabe gennemsigtighed og transparens i vores analyser, strategi og proces. Det er et udtryk for en buket af værdier, som rækker længere end os selv, og i vores optik er det et universelt udgangspunkt for alle at arbejde ud fra kærlighed til hinanden, til det sted vi bor, og til dem der kommer efter vores tid. Simpelt og alligevel svært når alle parametre skal forenes på tværs af forskellige behov og ønsker. Det er vores overbevisning, at bæredygtighed skal være helhedsorienteret, og vi arbejder med fuldt fokus på at skabe bæredygtighed i hele processen – fra ide til drift over tid.