Glædelig jul fra generous
Udgivet den 21. december 2021
Nu går 2021 på hæld, julen nærmer sig, og vi ser tilbage på et godt og travlt år hos generous.
Vores sager skrider planmæssigt fremad, dog med små bump på vejen i forbindelse med kommunevalget. Men med den rette tilgang og de rette samarbejdspartnere, har vi tillid til, at vi når i mål hele vejen rundt. Generous er i gang med at udvikle i alt 50.000 m2 boliger, som vi over de kommende år glæder os til at byde glade beboere velkomne i. Boliger skabt med gode og bæredygtige visioner i samarbejde med de kommuner, vi arbejder i og med de dygtige rådgivere og entreprenører, der er med til at få projekterne fra vision til virkelighed.
Vi har øget vores fokus på bæredygtige tiltag og har bl.a. meldt os ind i Green Building Council Denmark for hele tiden at få mere bevidst og present viden om, hvilken vej vi ønsker at gå i forhold til bæredygtighed. For os er bæredygtighed en grundsten i den måde, vi arbejder med udvikling på. Det er derfor vigtigt for os, at de valg vi tager omkring bæredygtighed er bevidste og relevante for det enkelte projekt.
Vi glæder os til i 2022 at folde sagerne mere og mere ud og til stadighed at kunne skabe værdi til gavn for både beboere, investorer og kommuner.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.