Generous samarbejder med Proark om, at Aarhus Hallen på Skt. Knuds torv i Aarhus kan få nyt og bedre liv.
Torvet mangler liv, og det liv der er, kommer primært fra hjemløse der bruger torvets inventar til deres sociale samvær – både om dagen og om natten. Den gamle ”Aarhus hallen” har i de seneste år fungeret som erhvervsejendom med lejere som Netto, Nordisk Film, Danske Bank o.a.
Torvet ligger lige ud til Gågaden i Aarhus, og lige om hjørnet er Aarhus Hovedbanegård. Lejemålene i stueetagen har været ramt af Corona og har i tiden efter stået tomme. Dette har skabt et rum for hjemløse, der bruger de af kommunen opstillede installationer på torvet til ophold af forskellig art.